Om firmaet
Indehaveren bag Dalgaards Catering, Niclas Eirup Dalgaard, er uddannet slagter tilbage i 2009. Han har siden arbejdet i flere private slagterbutikker med ansvaret for bl.a. mad ud af huset. Her har Niclas både stået for forberedelserne i køkkenet samt fungeret som kok ude til selskaber.
I 2019 gik Niclas selvstændig og etablerede Dalgaards Catering. På få år har Niclas opbygget en trofast kundeskare, som benytter ham igen og igen grundet hans faglige kunnen, høje kvalitet af mad samt troværdige og behagelige dialog med kunderne.
Dalgaards Catering går meget op i dyrevelfærd og anvender derfor kun kød fra fritgående dyr. Niclas sætter en ære i, at anvende friske råvarer af høj kvalitet samt at tilpasse menuer, skræddersyet til kundens ønsker – store som små, så finder Niclas en løsning.
Niclas har er bredt netværk blandt kokke og serveringspersonale, så han kan servicere selskaber af alle størrelser.
Niclas´ personlighed kan ikke beskrives, den skal opleves. Skulle I derfor mangle en kok til jeres næste arrangement, vil Niclas uden tvivl være et festligt indslag til jeres aften.